Teateret har ligget her siden 1832. Dengang var det kendt som Moy’s Music Hall og senere, i 1863, som Royal Standard Music Hall. I 1886 blev den oprindelige bygning revet ned og genopbygget, og navnet Royal Standard blev bibeholdt indtil 1910, hvor teateret igen blev ombygget for at give plads til nyskabelser som eksempelvis elektricitet.
Da det åbnede i 1911 som Victoria Palace Theatre, var pressen ellevilde over resultatet: ”Den primære målsætning har været at kombinere en maksimal komfort og bekvemmelighed med en fremherskende enkelthed. Den smukke indgangshall, hvor de besøgende passerer videre til parkettet, balkonen og logerne, har vægge af grå marmor med udsmykninger af gamle guldmosaikker og søjler af hvid siciliansk marmor".
Bygning havde oprindeligt 1.700 siddepladser, men dette antal er senere blevet reduceret til 1.500. I løbet af teaterets lange historie har det været hjem for en bred vifte af produktioner. I teaterets tidlige år blev der iscenesat en mængde varieteer og revyer, og teateret slog for alvor sit navn fast med de populære og originale forestillinger Me and My Girl i 1937 og The Black and White Minstrel Show der gik fra 1960 til 1972.
Hver jul mellem 1921 og 1931 præsenterede teateret et sæsonbestemt varieté-show, der hed The Windmill Man. Teateret var også vært for i 1929 og i slutningen af 1940’erne kørte den berømte revy The Crazy Gang i flere år.
I 1982 gjorde Elizabeth Taylor sin West End-debut i The Little Foxes. Det næste store hit på Victoria Palace var Buddy Holly, der havde premiere i 1989 og kørte i 6 år, indtil den til sidst blev rykket til Novello i løbet af 1995. Med Fame – The Musical i 2000, Kiss Me, Kate i 2001 og den anmelderroste genopsætning af Grease i 2002 var en verdensklasseprofil i hurtig udvikling.
Billy Elliot the Musical havde verdenspremiere på Victoria Palace i 2005, og det skete til en bølge af begejstrede anmeldelser og priser, herunder fire Oliviers. Denne musicalversion af den elskede film kører stadig på Victoria Palace, og kan fejre 10-års jubilæum på spillestedet i 2015.